Skip to main content

Nye danske mestre i DM-Mellem hos seniorerne

| Administrator | Nyheder 2004

Christian Nielsen blev dansk mester i sekundtæt opgør hos herrerne. Yvonne Fjordside fortsatte i samme spor som ved VM-testløbene og vandt damernes opgør. Hos juniorerne forsvarede Jeppe Borch og Ane Linde deres mesterskab fra i fjor.

Kun fem sekunder var der mellem guld og bronze ved de danske mesterskaber på Mellemdistancen. Det korte strå, der gjorde den afgørende forskel, trak Christian Nielsen, Fåborg OK. Mesterskabet er hans første som senior, så det var en tydelig glad og tilfreds Christian, der efter løbet fik overrakt DIFs mesterskabsmedalje. Christian Nielsen, som ved EM fik sin debut på A-landsholdet og som fornylig er udtaget til VM i Sverige i september udtrykte, at dagens sejr naturligvis giver masser af selvtillid til VM.
På andenpladsen, tre sekunder efter kom en anden VM-løber, Troels Nielsen og som tre'er var det sidste års nr. to, Rene Rokkjær, yderligere to sekunder efter. Bemærkes hos herrerne skal også Nikolai Nielsens 4. plads kun otte sekunder efter guldet. Nikolai Nielsen er i år for alvor kommet op i toppen af dansk herreorientering. Var med til EM, er lige udtaget som reserve til det danske VM-hold og missede ved DM-Mellem en medaljeplacering op ad skrænten til sidste post.
Yvonne Fjordside, OK Pan, Århus, der løb tre suveræne testløb blev vinder hos damerne med Helene Hausner, OK Øst på andenpladsen, et halvt minut efter. Dermed byttede de to roller i forhold til sidste års mesterskab.
Bronze gik til Signe Søes, Farum OK, næsten 6 minutter efter Yvonne Fjordside.
Svinkløv stillede store krav til alle løbere - ikke bare til eliten. Vindertiderne var generelt væsentlig over, hvad der ifølge reglementet beskrives som forventede vindtertider.
For seniorernes mellemdistance skal de ligge på 35 minutter og for juniorerne på kortdistancen skal de ligge på 25 minutter.

Resultater
H 21 A, 6,089 km, 20 poster
1. Christian Nielsen, Faaborg OK, 41:30
2. Troels Nielsen, Horsens OK, 41:33
3. Rene Rokkjær, OK Pan Århus, 41:35
4. Nicolai Nielsen, Aalborg OK, 41:38
5. Slava Mukhidinov, Farum OK, 42:38, "WRE",
6. Jens KnudMaarup,OK Pan Århus, 42:59
7. Mikkel Lund, Faaborg OK, 43:14
8. Morten Fenger-Grøn,OK Pan Århus, 43:49
9. Rune Monrad, Søllerød OK, 44:20
10. Yevhen Kandybey, Farum OK, 44:28 "WRE",

D 21-A, 4,497 km, 18 poster
1. Yvonne Fjordside, OK Pan Århus, 43:13
2. HeleneHausner, OK Øst 43:43
3. Anna-Karin Bondesson, Pan Kristianstad, 45:08, WRE
4. Signe Søes,Farum OK, 48:57
5. Nina Hoffmann, Kolding OK, 49:00
6. Olena Zabrodska,Farum OK, 52:30
7. Gry Johannsen, OK Pan Århus, 52:31
8. Rikke Nygaard, Fif Hillerød, 52:54
9. Henriette F. Andersen, OK Pan, Århus, 54:51
10. Anna Bobach, Aalborg OK, 55:45

H 17-20-A, 4,455 km, 19 poster
1. Jeppe Borch, Silkeborg OK, 34:17
2. Emil Folino Nielsen, Fif Hillerød, 35:18
3. Sigge L. Jensen, Fif Hillerød, 36:54
4. Tue Lassen, Faaborg OK, 37:07
5. Kasper Andersen, Fif Hillerød, 37:36
5. Christian Christensen, OK Pan Århus, 37:36

D 17-20-A, 3,416 km, 16 poster
1. Ane Linde, OK Pan Århus, 32:00
2. Henriette Baun, Horsens OK, 36:53
3. Sofie Sørensen, OK Roskilde, 38:50
4. Sarah N. Thomsen, Horsens OK, 39:27
5. Maja Bramming, Odense OK, 40:54

http://home1.stofanet.dk/stheil/dmkort2004/resultat/normal/CLASS.HTM