Skip to main content

Unge tegner kort

| Administrator | Nyheder 2004

DOF har fra DIF fået 50.000 kr. i støtte til et nyt projekt på kortområdet.

På grundlag af gode erfaringer fra et lignende norsk projekt, har DOF ansøgt DIF om støtte til oplæring af nye unge korttegnere.
"Der satses på at ti klubber kan komme med i projektet", fortæller kortkonsulent Søren Nielsen til hjemmesiden.
"Disse klubber skal opfylde nogle få helt enkle krav for at opnå støtte i oplæring af unge korttegnere. Pengene er ikke øremærkede til bestemte dele af projektet, så det er klubben selv der finder ud af om de skal bruges til frikøb fra arbejdet i den lokale brugs, kørsel, grundmaterialer og/eller instruktørhonorar"
Det vil typisk være nærkort, der skal tages fat på og helst fra bunden, men revisioner kan også opnå støtte, dog med et lavere beløb pr. kort."
”Vi håber med projektet, først og fremmest at få mange yngre til at prøve kræfter med korttegning. Korttegning er jo en disciplin med masser af o-teknik indbygget.
Målgruppen er den unge resurse, som findes i KC- og TKC-miljøerne og som efterhånden bliver sorteret fra fordi kravene bliver for store eller talentet ikke rækker. Mange må indse, når de rykker op i seniorrækken, at de ikke kan opnå en karriere som topeliteløber.
Det har netop denne gruppe, som det er vigtigt at vise opmærksomhed, så de mærker at, der er andre spændende O-færdigheder end at løbe stærkt.
Måske rummer en netop frasorterede TKC-løber en super korttegner - Det viser sig først, når de sammen med en erfaren korttegner har prøvet kræfter med denne spændende og krævende kunstart. slutter Søren Nielsen.”

De mere nøjagtige vilkår deltagelse i projektet kommer snarest her på hjemmesiden.