Chris Terkelsen vand sit heat i formiddagens kvalifikation, men måtte nøjes med en 12. plads i finalen

Chris Terkelsen havde i formiddagens kvalifikationsheat i sprint demonstreret overbevisende styrke ved at vinde sit heat i dagens hurtigste tid. Resultatet i kvalifikationsheatet sikrede ham en ønskeposition som sidst startende i eftermiddagens finale.
Det var derfor en lidt skuffet og desillusioneret Chris Terkelsen, der efter målgang måtte erkende, at hans finaleløb kun rakte til en 12. plads. – ”Jeg troede mit løb rakte til en podieplads” (blandt de seks bedste) – var Chris Terkelsens umiddelbare kommentar efter, at han havde fået de to første krus vand skyllet ned og lige så mange over hovedet.
Efter at have sundet sig lidt over den umiddelbare skuffelse supplerede han –”Jeg må erkende, at jeg ikke har haft samme flyd som i formiddagens kvalifikationsløb, og at jeg også på et par stræk ikke ramte det optimale vejvalg”.
Den anden danske herre i finalen, Mikkel Lund havde to halvminutters fejl og følte sig gennemstegt
på den sidste del af banen, som derfor mere kom til at handle om en kamp for at komme i mål.
VM debutanten Claus Bloch var langt fra kvalifikation i formiddagens heat A og var derfor ikke repræsenteret i finalen.
Alle tre danske damer havde kvalificeret sig til eftermiddagens finale med henholdsvis en sjette, syvende og en 14. plads.
I finalen var der ingen der helt fik det til at køre. Den ellers stærke Anne Konring Olesen var i formiddagens kvalifikationsheat blevet overfaldet af en flok hidsige japanske bier med stik i nakke og hovedbund til følge. Anne sluttede dårligst af de tre danskere på en 35. plads. ”Jeg følte mig lidt ved siden af mig selv hele løbet igennem, uden at bioverfaldet skal have hele skylden for min indsats i dag”, var Anne Konrings kommentar.

I morgen løbes der finale på mellemdistance. Danmark er her repræsenteret med fuldt hold, det vil sige tre plus tre løbere. De tre herrer er Chris Terkelsen, Troels Nielsen og Mikkel Lund og damerne er Signe Søes, Helene Hausner og Anne Konring Olesen.
Chris Terkelsen, der blev to’er i sit kvalifikationsheat i søndags er den, der sættes størst lid til med hensyn til en topplacering.

Resultater VM Sprint, kvalifikation og finale Showa-no-Mori, Toyota City, Japan

KVALIFIKATION
Herrer
Heat 1, 2.1 km 10 poster
1.\tEmil Wingstedt, Sverige 15.52
2.\tMarc Lauenstein, Schweiz 16.24
25.\tClaus Bloch

Heat 2, 2.1 km, 10 poster
1.\tMatthias Merz, Schweiz 15.51
2.\tMats Haldin, Finland 15.59
12.\tMikkel Lund 17.41

Heat 3, 2.0 km 10 poster
1.\tChris Terkelsen 14.57
2.\tJani Lakanen, Finland 15.20

Damer
Heat 1, 1.8 km, 10 poster
1.\tHeli Jukkola, Finland 16.35
2.\tKarolina A. Højsgaard, Sverige 17.04
7. Anne Konring Olesen 18.05

Heat 1, 1.8 km, 10 poster
1.\tSimone Niggli-Luder, Schweiz 14.54
2.\tCeline Dodin, Frankrig 16.58
6. Signe Søes 18.01

FINALE
Herrer, 2,4 km, 14 poster
1.\tEmil Wingstedt, Sverige 14.31,0
2.\tDaniel Hubmann, Schweiz 14.41,5
3.\tJani Lakanen, Finland 14.45,7
12. Chris Terkelsen 15.22,9
22. Mikkel Lund 16.18,5

Damer, 2.0 km, 12 poster
1.\tSimone Niggli Luder, Schweiz 14.02,7
2.\tAnne Margrethe Hausken, Norge 14.34,4
3.\tHeather Monroe, England 15.01,7
29. Signe Søes 17.34,4
31. Helene Hausner 17.55,1
35. Anne Konring Olesen 18.09,2


http://www.woc2005.jp

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF