Chris Terkelsen, der de to første dage har imponeret ved dette Nordiske Mesterskab ærgrede sig voldsomt efter dagens indsats. Christian Nielsen skadet.

Chris Terkelsen, der de to første dage har imponeret ved dette Nordiske Mesterskab ærgrede sig voldsomt efter dagens indsats på mellemdistancen i Notodden. –’Jeg fik aldrig ordentlig kontakt med kortet til den vanskelige første post. Jeg blev hentet af Holger Hott Johansen, Norge (konkurrencencens nr. to). Troede først det var med halvandet minut, men da jeg så hans brystnummer, blev jeg klar over, at det var med tre minutter. Døren til festen var lukket allerede før jeg var kommet ind’ – var Chris Terkelsens ærgerlige kommentar efter løbet.
Chris sluttede som nr. 19, knapt tre et halvt minut fra en medaljeplads
Bedst i dag blev Mikkel Lund på en 17. plads. Også Mikkel Lund havde problemer til post et, men hans tidstab var kun på et minut. Bortset fra dette bom var Mikkel godt tilfreds med dagens løb.
Vinder blev, som på den lange distance, Anders Nordberg, og igen var han suveræn, i dag med en sejrsmargin på et minut.
Sidst startende dansker, Christian Nielsen, var dagens mest uheldige. Fik foden i et hul og slog sit knæ mod en sten. Lige i øjeblikket er han på skadestuen for at få tjekket hvor slem skaden er.
Sikkert er, at han ikke løber stqfet i morgen.

Tue ærgrede sig.
Tue og Ane leverede begge i juniorklasserne på mellemdistancen godkendte indsatser i det særdeles teknisk krævende terræn.
Tue ærgrede sig dog gevaldigt efter løbet. Han følte sig fysisk flyvende i dag, men kunne efter løbet notere at en to minutters fejl på både post otte og post 11 er afgørende for om man kæmper om topplaceringer eller slutter nede midt i feltet. Blot to minutter hurtigere og Tue var blevet nummer fire, så forståelig var hans ærgelse.
Bedst fra start i dag kom dog Jeppe Borch, der på første radio havde bedste tid, men herefter røg Jeppe ud i flere bom og sluttede som Christian i den tunge ende. Christian bommede generelt for meget i det svære terræn.
Ane var tilfreds med sit løb selv om hun havde bommet lidt i starten. Det samme havde Maja, men fik fat på orienteringen til sidst på banen.

Resultater
Herrersenior (48 deltagere) 2.93 km, 23 poster
1. Anders Nordberg, Norge 29.55
2. Holger Hott Johansen, Norge 30.55
3. Jørgen Wickholm, Finland 31.02
4. Jarkko Houvila, Finland 31.08
5. Tuomas Tervo, Finland 31.44
17. Mikkel Lund 34.04
19. Chris Terkelsen Denmark 34.27
24. Carsten Jørgensen 35.08
30. Troels Nielsen 36.35
42. Christian Hansen 39.22
43. Henrik Jørgensen 40.06
45. Claus Bloch 40.31
46. Martin Hansen 41.19
Christian Nielsen udgået

Damesenior (39 deltagere) 2.48 km, 23 poster
1. Anne Margrethe Hausken, Norge 13:35,6
2. Simone Niggli-Lüder, Schweiz 13:41,9
3. Lena Eliasson, Sverige 14:28,8
4. Minna-Mari Kauppi, Finland 14:29,8
5. Jenny Johansson, Sverige 14:35,3

Herrerjunior (31deltagere) 4.09 km
1.\tØystein Sørensen, Norge 27.12
2.\tMagne Dæhli, Norge 28.01
3.\tLauri Oikarinen, Finland 28.34
16. Tue Lassen, 30.43
26. Jeppe Borch 33.28
28. Christian Bobach 34.05

Damejunior (28 deltagere) 3.32 km
1.\tHelene Jansson, Sverige 25.04
2.\tSaila Kinni, Finland 25.11
3.\tBetty A.B. Nilsen, Norge 25.25
21. Ane Linde 31.46
28. Maja Alm 37.09

http://www.noc2005.org/resultater.shtml

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt