Planudvalget har besluttet at klubber, der ikke har ansøgt om tilskud inden den 15. december 2006 ikke får del i midlerne for 2007.

Det er ingen hemmelighed at budget 2007 er lagt meget stramt.

I juni 2006 rettede Bendt Frandsen, der er kontoansvarlig for skovadgangskontoen henvendelse til alle klubber, der på stævnekalender 2007 stod til at lave stævner i private skove, og anmodede om en ansøgning om tilskud fra skovadgangskontoen.

Fristen for svar blev sat til udløbet af august 2006, fordi planudvalget den 1. september 2006 skulle aflevere sine budgetønsker for 2007.

Ved fristens udløb, havde kun få reageret. Der er derfor senere udsendt 2 rykkere, men der mangler stadig svar fra nogle. Det kan selvfølgelig skyldes at der ikke er krav om betaling, men så vil Bendt gerne vide det.

Resultatet er at HB på sit møde den 18. november 2006 i forbindelsen med 2. budgetbehandling besluttede at afsætte kr. 145.000 til skovadgang i 2007. Dette beløb dækker ikke helt de ansøgninger der foreligger pt., så der bliver under alle omstændigheder tale om en prioritering og en egenbetaling for nogen af de klubber, der har søgt.

Planudvalget besluttede på sit møde mandag den 27. november 2006, at sætte en endelig frist for ansøgninger til 2007. Denne udløber den 15. december 2006, hvorefter klubberne får besked om den endelige fordeling.

Det er i denne forbindelse ikke nogen undskyldning, at man ikke har fået underskrevet en skovaftale, så det endelige beløb er kendt. En ansøgning i en mail med et realistisk anslået beløb er tilstrækkelig. Så enkelt er det.

Planudvalget besluttede samtidig at administrationen for 2008 vil blive strammet op. Det er målet at hovedbestyrelsen senest i november 2007 kan få et realistisk budget 2008 at forholde sig til.

Læs mere om planudvalgets møde via link.

Bendt Frandsen har mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

http://plan.do-f.dk/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF