Den danske Landinspektørforening (DdL) er også sponsor for juniorranglisten i 2007 og 2008

På et møde i Jelling mellem Den danske Landinspektørforening (DdL) ved Jacob B. Hesselbjerg og DOF ved K. K. Terkelsen er parterne blevet enige om at fortsætte samarbejdet omkring juniorranglisten også kaldet LANDINSPEKTØR JUNIOR CUP i foreløbig endnu to år.
Når aftalen blev indgået ved årets begyndelse, var det fordi DdL fandt Dansk Orienterings-Forbunds juniorer for en interessant målgruppe i forhold til en målrettet kampagne for at hverve flere medlemmer til landinspektøruddannelsen.
På mødet i Jelling gav Jacob Hesselberg på DdL’s vegne udtryk for stor tilfredshed med samarbejdet. Udbyttet og samarbejdet var blevet drøftet i foreningen og her var der en klar tilkendegivelse af, at man havde været meget tilfreds og gerne ville forlænge den nuværende et-årige aftale med foreløbig endnu to år. Tilsvarende udtrykte K. K. Terkelsen også tilfredshed med en aktiv sponsor, der bl.a. er kommet til udtryk ved, at der stort set til alle afdelinger af LANDINSPEKTØR JUNIOR CUP’en havde været en repræsentant fra landinspektørerne for at overrække gavekortene til de talentfulde unge juniorer.

Indholdet af aftalen er i 2007 og 2008 den samme som hidtil. Den danske Landinspektørforening betaler 30.000 kr. pr år for sponsoratet, hvoraf ca. ½-delen går til præmier til juniorerne. Der er således gavekort både til nr. et, to og tre i hver af de to klasser i alle afdelinger. Årets samlede vindere betænkes med ekstra store gavekort.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF