Et par tusinde glade orienteringsløbere så tæt dyst i eliteklasserne ved DM på Rømø

HTF Haderslev havde i dag skabt flotte rammer for afviklingen af Danmarksmesterskabet i stafetorientering. Arenaen var placeret lunt mellem to store indlandsklitter i Rømøs flotteste natur.

I Dameeliteklassen var der tæt kamp om guldet. Med en margin på bare sølle 8 sekunder trak veteranen Dorte Dahl det længste strå, på de sidste afgørende poster i det svære klitterræn. Dorte vandt guldmedaljen sammen med holdkammeraterne Signe Klinting og Lærke Lundedal Jensen, som gennem hele konkurrence havde holdt FIF Hillerød i spidsen. Sølvvinderne fra Farum OK var altså lige ved at indhente FIF Hillerød – men det blev ved lige ved og næsten i mål. Bronzen gik til OK Pan Århus.

Hos Herrerne var det fra start Faaborgs Tue Lassen og Århusianeren Claus Bloch der løb deres hold i front – og der blev de hele konkurrencen igennem. På 2. turen var der igen ændringer - Christian Christensen, OK Pan Århus og landsholdskammeraten Christian Nielsen fra Faaborg OK bare øgede forspringet til de øvrige hold og kunne sende henholdsvis René Rokkjær og Mikkel Lund ud sammen, for at kæmpe om guldet på sidste turen. Mikkel Lund havde overtaget på den sidste afgørende runde og kunne da også løbe jublende i mål 16. sekunder foran René, som var en glad sølvvinder i mål. Bronzen gik til Tisvilde Hegn OK.

Resultater:

Damer:
1.\tFIF Hillerød Orientering\t2.15:16\tS. Klinting, L. L. Jensen, D. Dahl
2.\tFarum OK\t\t2:15:24\tL. Søderlund, I. M. Heerfordt, M. Schmak
3.\tOK Pan Århus\t2:38:07\tA. Linde, H. F. Andersen, M. Hauerslev

Herrer:
1.\tFaaborg OK\t\t2:20:11\tT. Lassen, C. Nielsen, M. Lund
2.\tOK Pan Århus\t2:20:29\tC. H. Bloch, C. Christensen, R. Rokkjær
3.\tTisvilde Hegn OK\t2:24:41\tR. Olsen, T. Jensen, J. Stevenson


Se resultater fra alle klasser og meget mere på løbets hjemmeside - link herunder.







http://dm.okhtf.dk/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt