Mens Maja Alm og Rasmus Djurhuus vandt TRIMTEX Cup

Ved dagens klassiske langdistanceløb, Jættemilen, der blev afholdt for 47. gang, faldt de sidste brikker på plads i de to seniorranglister.

I D 21 førte Maja Alm klart før dagens konkurrence og hun afsluttede sæsonen 2010 med at sætte en tyk streg under, hvem der er årets bedste danske kvindelige seniororienteringsløber. I starten hang Zenia Heilskov Mogensen, OK Pan Århus, med, men før publikumspassagen havde Maja sagt farvel og tak og så sig ikke siden tilbage. 1:38:09 for 15,8 km var en anelse langsommere km-tid end Ida Bobach i juniorklassen, men en sejrsmarginal på over 10 minutter taler sit tydelige sprog. Efter en dårlig start, lykkedes det Masha Semak, Farum OK, at kæmpe sig op og passere en træt Zenia Heilskov Mogensen fra OK Pan Århus. I den samlede TRIMTEX Cup kunne Zenia dog lige præcis fastholde andenpladsen med 2 point foran netop Masha.

H 21 løb 25,2 km. Ved publikumspassagen havde Rune Olsen fra Tisvilde Hegn OK skaffet et lille hul til svenske Jakob Lööf og snart 40-årige Thomas Jensen fra Tisvilde Hegn OK. Men blot et minut efter Rune passerede Rasmus Djurhuus, OK Pan Århus, i et imponerende tempo og det var tydeligt, at han havde viljen til at lukke hullet. En times tid senere viste det sig, at han også havde evnen, da han løb i mål som løbets vinder, mens sidste års vinder, Rune Olsen sikrede sig 2. pladsen 18 sekunder efter. Yderligere to minutter senere imponerede Thomas Jensen ved at løbe i mål som løbets nr. 3. René Rokkjær, OK Pan Århus, sikrede sig 5. pladsen, hvilket var rigeligt til at fastholde den samlede andenplads i Trimtex Cup.

OK Pan Århus forsvarede sikkert sin førsteplads i GARMIN Cup og tager dermed endnu et sæt GARMIN-ure med til det jyske. I dameklassen var der betydeligt mere dramatik, da Farum OK havde en god chance for at tage sejren. Men da Line Søderlund, Farum OK, måtte udgå med et maveonde, skulle Mette Hjerrild, OK Pan Århus, blot gennemføre løbet for at sikre sejren til OK PAN og da 9. pladsen var en realitet kunne også kvinderne fra den jyske hovedstad kåres som vindere af GARMIN-urene.

OK 73 Gladsaxe stod for et flot arrangement og de knap 700 deltagere – deraf rigtigt mange fra Sverige og Norge – kunne rejse hjem en oplevelse rigere.

Resultater i Jættemilen
D 21 15,8 km
1.\tMaja Alm, OK HTF Haderslev 1:38:09
2.\tMasha Semak, Farum OK 1:48:16
3.\tZenia Heilskov Mogensen, OK Pan Århus 1:48:33

H 21 25,2 km
1.\tRasmus Djurhuus, OK Pan Århus 2:08:23
2.\tRunO Olsen, Tisvilde Hegn OK, 2:08:41
3.\tThomas Jensen, Tisvilde Hegn OK 2:10:47

Resultater i alle Jættemilens klasser kan findes på arrangørernes hjemmeside via linket nedenfor.

Slutstillingen i TRIMTEX Cup
D 21
1.\tMaja Alm, OK HTF Haderslev 600 point
2.\tZenia Heilskov Mogensen, OK Pan Århus 526 point
3.\tMasha Semak, Farum OK 524 point

H 21
1.\tRasmus Djurhuus, OK Pan Århus 566 point
2.\tRené Rokkjær, OK Pan Århus 522 point
3.\tRunO Olsen, Tisvilde Hegn OK 490 point

Pointstillingen i GARMIN Cup forelå ikke ved redaktionens slutning, men vil snarest sammen med de øvrige ranglisteresultater kunne findes på DOF’s hjemmeside, menupunktet Ranglister.

http://orientering.dk/ok-73/loeb/jm2010/index.htm

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt