Skip to main content

Find vej i Danmark

| Administrator | Nyheder 2010

Hjemmesiden www.findveji.dk har undergået en forvandling i løbet af sommeren.

Projektet ”Find vej i Danmark” tonede frem med et nyt layout i starten af august. Som man kan se af oversigten på hjemmesiden, så er ca. 30 projekter allerede lagt ind.
Udover disse 30 projekter er der mellem 50 og 60 nye projekter på vej. Dette vidner om en stor fremdrift og "Find vej i Danmark" er ved at blive et meget stærkt koncept.
”Find vej i Danmark” rummer store potentialer for både forbundets medlemmer, der kan tage en tur i skoven på egen hånd – men det rummer også et stort potentiale for dem der ikke kender til det at bevæge sig i naturen med et kort i hånden. Derfor vil der i løbet af foråret 2011 blive lavet en markedsføringskampagne, hvor konceptet skal ud til dem, der endnu ikke kender til fortræffelighederne ved at bevæge sig i naturen efter markerede punkter. For at denne kampagne kan få et godt afsæt, så starter vi allerede nu indsamlingen af gode ideer til, hvorledes denne kampagne kan skrues samme. Derfor er du mere end velkommen til at sende dit forslag til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Alle projekter har i sig selv et særpræg og alle rummer en naturoplevelse – mange projekter har, udover den æstetiske formidling der ligger i en tur i skoven, også valgt at lave natur- eller kulturformidling i projektet, så turen får sit helt eget lokale særpræg.

Hjemmesiden er stadig under udvikling, og gode ideer og mulige løsninger til en styrket formidling værdien af det ”at finde vej ” modtages gerne.

Prøv at klikke ind på linket herunder og se mulighederne for en tur i skoven.

http://www.findveji.dk