Signe Søes sølvinder på trods af skadesproblemer ogTue Lassen leverede endnu et top-løb.

Signe Søes (OK PAN Århus) løb sig i dag ind til en imponerende sølvmedalje ved EM i Bulgarien. Dette er den anden medalje til Danmark ved dette EM. Signe Søes’ træning frem mod dette EM har ikke være uproblematisk, men efter en 6. plads på EM sprinten i søndags var hun klar over, at formen og farten var god.
Signe Søes siger selv om løbet; Jeg har løbet et rigtig godt løb, jeg hentende en tjekke allerede ved post 1, og forsøgte at holde hovedet koldt og løbe mit eget løb hele. Jeg havde 100 % kontrol hele løbet og det er helt fantastisk”

Landstræner Åke Jönsson siger om dagens præstation: ” Dette er helt fantastisk. Signe Søes har været skadet de sidste 8 måneder og hun har trænet rigtig meget andet end løb. Hun har været meget disciplineret i træningen og det er ret utroligt, at hun med så få løbepas kan nå så langt. Det viser, at tro og vilje kan have en enorm betydning. Derudover har vi haft en rigtig god optakt til EM med et lederteam der virkelig har gjort et fantastisk stykke arbejde hernede. Signe har udviklet sig jævnt over de sidste 8 år, og i dag kommer disse års fokuseret træning virkelig til udtryk. ”

Signe siger følgende om dagens løb: ”Jeg er helt vild glad. Inden jeg tog til EM troede jeg ikke at farten var høj nok, og at der formentlig skulle et lille mirakel til. Men på sprinten og mellemdistance kvalifikationen så jeg at formen var okay. Siden da har jeg bare fokuseret på min egen plan og teknik. I dag var et rigtig godt løb, og jeg havde kontrol hele vejen, det er for fedt.”
Signe Søes, der har flere top-ti placeringer, og senest en 4. plads ved sidste års VM-sprint, har i de sidste 3 år tilhørt verdenseliten. I dag tog hun det sidste skridt op på medaljepodiet.
Det er i øvrigt historisk at to danske løbere tager en medalje til samme internationale mesterskab. Det er aldrig sket før – dette bevidner, at dansk eliteorientering er på vej frem.

Tue Lassen (Fårborg OK) leverede ligeledes en fremragende præstation som ikke skal drukne i medaljefokuset. Han blev nummer 6 på sprinten og 13 på mellemdistancen idag, hvilket indikerer at han for alvor har indskrevet sig som en løber af høj international klasse. Tue Lassen skal sammen med Maja Alm imorgen løbe lang finale, og det bliver spændende at at følge, om de to kan følge op på de fornemme præstationer på sprint og mellemdistancen.

Dagens resultater:
Herrer:
1 Valentin Novikov RUS Russia 34:09
2 Matthias Merz SUI Switzerland 35:30
3 Daniel Hubmann SUI Switzerland 35:36
13 Tue Lassen DEN Denmark 36:52
23 Mikkel Lund DEN Denmark 37:36

Damer:
1 Simone Niggli Switzerland 33:07
2 Signe Søes DEN Denmark 35:06
3 Eliasson SWE Sweden 35:19
15 Maja Alm DEN Denmark 39:07

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF