Det er nu I skal planlægge sommerens o-ture.

Der er her i 2010 ikke grund til at køre langt for at få de store O-oplevelser. En perlerække af danske kvalitets sommer stævner i unikke terræner byder sig til.

Vestjysk 2-dages
Det begynder i weekenden den 25-27. juni 2010 med Vestjysk 2 dages. Her tilbydes der en aftensprint i Lemvig og to dage med baner i Husby Klitplantage. Et sommerstævne i det Midtveste, der efterhånden har fundet sin form og sit publikum og som har en uhøjtidelig og afslappet atmosfære.

Vikingedysten
Det fortsætter med Vikingedysten den 2.-4. juli 2010. Her er det WING Skrydstrup, Pamhule og Stursbøl i det Sønderjyske, der ligger terræn til banerne. Vikingedysten er en kendt størrelse i det danske O-sommer land.

JWOC Tour
I år er der helt ekstraordinært også tilbud om sommerorientering i ugen fra den 4. juli til den 10. juli 2010. Danmark er vært for Junior World Orienteering Championships (JWOC) med Aalborg som arrangementets Center by. og her er 6 dage med tilbud om baner i top terræner på spritnye kort under navnet JWOC Tour.

Men det slutter slet ikke der.

Læsø 3-dages
Allerede den 15.-17. juli 2010 er der Læsø 3-dages. Arrangement der fra i år går i turnus med den gammelkendte Skawdyst. Stedet er ikke overraskende Læsø.

Sydvestjysk 5-dages
Perlekæden slutter af med endnu en nyhed. Skovfolk fra hele Europa holder deres mesterskaber i det Sydvestjyske under navnet EFOL. Også her er der også helt nye kort og endda jomfruelige terræner. Sydvestjysk 5-dages byder på 5 dage med lyng, nåletræer og lækker skovbund – helt uden bregner, brændenælder og brombær.


Og alle 5 steder er der tæt til dejlige strande, gode overnatningsmuligheder og andre ferieoplevelser.

Så, hvem gider kører til Bordeaux, for at købet lidt billig vin og løbe i klitter, når vi kan få det hele herhjemme. - Også en god flaske Bordeauxvin.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt