Dagen før palmesøndag og i påskedagene er der stor orienteringsaktivitet i Helsingør og i skovene omkring byen. Vi har fået sommertid, dagene er blevet længere og foråret har vist sine første tegn. Det er fristende at komme i skoven.

Helsingør Ski- og Orienteringsklub – HSOK – indbyder til DM-SPRINT 31. marts og få dage efter til fire påskeløb i skovene i kommunen.

DM-SPRINT afvikles i terrænet og i bebyggelserne omkring HSOKs klubgård, og løberne undgår ikke at få den smukke udsigt over Øresund og over mod Sverige. Indbydelsen er for længst lagt på nettet under O-service, og her kan man læse mere om arrangementet og se billeder fra terrænet, som det ser ud nu med sol og flotte farver.
Se invitationen her

PÅSKELØBENE er en gammel tradition i HSOK for klubmedlemmer, der ikke tager til påskeløbene i Jylland.

For få nogle år siden efterkom vi et pres fra andre klubber om at gøre de fire løb åbne for andre deltagere, men vi har fastholdt den gamle praksis med uformelle løb, hvor vi anbefaler at tilmelde sig et eller alle fire løb, men man kan også komme på selve dagen og håbe der er kort til rådighed. Alle starter er put-and-run, og der er ikke de store faciliteter på stævnepladserne. Men det plejer at være intimt og hyggeligt – også 2. påskedag, hvor vi slutter med at spise mad sammen i klubgården.

HSOK glæder sig til DM-SPRINT og til påskeløbene.

Velkommen.

Tekst indsendt af: Palle Breuning, HSOK


http://hsok.dk/dm-sprint.htm

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF