Aktiv Rundt i Danmark og Familieidræt inviterer til Familieorientering i Fælledparken d. 29/12

Aktiv Rundt i Danmark inviterer alle interesserede til Naturløb – for hele familien i Fælledparken i København torsdag d. 29. december med start mellem kl. 10 og 12.

Dansk Orienterings-Forbunds nyeste klub Familieidræt står for den praktiske afvikling af arrangementet, der byder på 20 poster, som kan opsøges i valgfri rækkefølge samt en SuperSprint med elektronisk tidtagning præcis som ved de populære Naturløb for skolerne, der i år har haft 7500 deltagere landet over.

Aktiv Rundt i Danmark vil med arrangementet i Fælledparken forsøge at udvide aktiviteterne til også at omfatte tilbud til familier og ikke kun tilbud til skoler og skoleelever.

Dansk Orienterings-Forbund håber, at rigtig mange orienterings-familier vil bakke op om arrangementet, dels ved selv at deltage, dels ved at invitere venner, familie, kollegaer og andre forældre med børn til en anderledes ”skovtur” midt i København mellem jul og nytår.

Arrangementet er gratis, og der serveres varm suppe fra Arla Karolines ® Køkken i mål, så længe lager haves. Desuden er der lodtrækningspræmier i form af børnebilletter til Københavns Zoo.

Tilmelding på www.aktivrundti.dk eller ved start.

Vi ses i Fælledparken!

http://buu.do-f.dk/log/subpages/faelledparken.pdf

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt