Mens Jakob Ekhard Edsen og Ida Bobach vandt hos juniorerne

Der var intens konkurrence ved Ballerup Sprinten, hvor næstsidste afdeling af årets rangliste blev afviklet.

I seniorernes Trimtex cup, var det blot 18 sekunder, der skilte nr. 2 og nr. 10 og det var rigtigt spændende at følge med ved kortskifte og mål i Egebjerghallen efterhånden som stillingen udviklede sig. I herresenior var der længe hård kamp mellem Christian Christensen, Tue Lassen og Rune Olsen, hvor sidstnævnte endte med at være hhv. 6 og 8 sekunder hurtigere. Det endte dog med, at Claus Hallingdal Bloch atter en gang viste sin kapacitet på sprintdistancen, da han som sidst startende deltager endte med at være hele 37 sekunder foran nr. 2, som var den et minut tidligere startende 40-årige Thomas Jensen. En gennemsnitsalder på 36 år for de tre hurtigste var et vidnesbyrd om, at erfaring er en god ting i en vanskelig sprint.

Emma Klingenberg er først senior i 2013, men havde valgt at stille op i seniorklassen. Emma var skadet først på året og havde derfor ikke løb nok til at have muligheder i juniorernes Combineering Cup, så hvorfor ikke besejre seniorerne i stedet for? Tiden 14,47 for 2,4 km må være stof til eftertanke for seniorerne, hvis bane kun var 300 meter længere. Hele 1,44 var den knusende marginal ned til Lea Reime, der igen var 9 sekunder foran Zenia Heilskov Mogensen.

Ida Bobach kunne glæde sig over Emmas valg af klasse, Havde Emma stillet op i juniorklassen, ville hun have været mere end et minut foran Ida. Her var Camilla Søgaard den store positive overraskelse. Camilla var ikke langt efter Ida ved kortskiftet og en marginal på blot 39 sekunder er fuldt godkendt for Camilla. Ita Klingenberg henviste Astrid Ank Jørgensen fra Horsens OK til 4. pladsen med tre sekunder. Værd at bemærke var det også, at blot 14-årige Nikoline Tillingsøe fra Tisvilde Hegn OK sluttede flot på en delt 7. plads.

I herrejunior satte Jakob Ekhard Edsen tingene på plads ved at henvise de to sejrsvante OK Øst-løbere Marius Thrane Ødum og Thor Nørskov til de efterfølgende pladser. Også flot af Andreas Hougaard Boesen, OK Roskilde at erobre 4. pladsen fra sin meget tidlige startposition.

Alle resultater vil kunne findes via linket nedenfor.

Søndag skifter vi så til den modsatte ende af distanceskalaen, når OK 73 Gladsaxe runder årets ranglistesæson af med den traditionelle Jættemil, hvor 24,5 km venter herreseniorløberne og damesenior skal ud på 16,1 km. Da ventes også Danmarks to bedste dameseniorer at være til start. Maja Alm, OK HTF Haderslev og Signe Søes, OK Pan Århus blev således i dag, lørdag, henholdsvis nr. 14 og 15 ved de nordiske mesterskaber i Cross ved Uddevalla i Sverige og blev dermed bedste danske deltagere. På de 7,5 km var Maja 1,17 efter Norges nordiske mester Tone Hjalmarsen, mens Signe var yderligere 9 sekunder efter. Men søndag ventes de altså atter til start i skoven.

Resultater fra Ballerup Sprinten 2011

Dame Senior, 2,4 km
1.\tEmma Klingenberg, Faaborg OK 14,47
2.\tLea Reime, Farum OK 16,31
3.\tZenia Heilskov Mogensen, OK Pan Århus, 16,40

Herre Senior, 2,7 km
1.\tClaus Hallingdal Bloch, OK Pan Århus 15,34
2.\tThomas Jensen, Tisvilde Hegn OK 16,11
3.\tRunO Olsen, Tisvilde Hegn OK 16,12

Dame Junior, 2,4 km
1.\tIda Bobach, Silkeborg OK 15,49
2.\tCamilla Søgaard, Horsens OK 16,28
3.\tIta Klingenberg, Faaborg OK 17,27

Herre Junior, 2,7 km
1.\tJakob Ekhard Edsen, Århus 1900 16,50
2.\tMarius Thrane Ødum, OK Øst Birkerød 17,03
3.\tThor Nørskov, OK Øst Birkerød, 17,07

http://www.hotel-strandgaarden.dk/sprintindex.htm

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF