Med elitesejr til Signe Søes og Marius Thrane Ødum

5-dages løbet OOCup i Slovenien trækker traditionelt mange danske deltagere og i år gjorde de 118 danske deltagere faktisk Danmark til den nation, der stillede flest deltagere i stævnet.

OOCup er kendt for krævende terræn og gode kort og baner og selvom terrænet ikke er så råt, som det, der venter deltagerne ved WOC i Frankrig om små tre uger, så er det kuperede og stedvis stenede terræn alligevel så VM-relevant, at det franske VM-hold har været der for at træne til WOC i Frankrig.

Størstedelen af det danske VM-hold kombinerede deltagelse i OOCup med træning frem mod WOC. I dameelite tog Signe Søes, OK Pan Århus, en sikker sejr og selvom startfeltet ved OOCUp slet ikke kan sammenlignes med WOC, så kan vi glæde os over, at Signes WOC-forberedelser i år går efter planen i modsætning ti det skadesplagede 2010. Signe tager nu hjem til den sidste finpudsning af formen, før kursen går mod Frankrig om ca. 2 uger. Signe ser svenskerne Helena Jansson og Annika Billstam som nogle af de store konkurrenter, men forventer et meget åbent VM i fraværet af Simone Niggli. Maja Alm var hurtigere end Signe på sidste etape, hvilket giver håb om, at også Majas form er på vej mod en top ved WOC.

Efter et JWOC, hvor Marius Thrane Ødum, OK Øst Birkerød, ikke levede op til sine egne forventninger, viste han atter, at han behersker krævende terræner, da han med 5 stabile løb sikrede sig den samlede sejr i herreelite. Af WOC-løberne, der jo ikke skal have formtop før om nogle uger, var Tue Lassen, Faaborg OK, tættest på Marius, men Rasmus Thrane Hansen, Søllerød OK, leverede også fornemme enkeltresultater.

I damejuniorklassen var der reprise fra JWOC, idet Ida Bobach, Silkeborg OK, vandt klart med Emma Klingenberg, Faaborg OK, på andenpladsen. Om OOCups begejstrede speaker får ret i, at Ida vil tage medalje ved WOC, må tiden vise, men dejligt, at Danmarks bedste dameløbere ser ud til at være klar til WOC.

OOCup bød på yderligere en række danske topresultater, men frem for at opliste dem alle, henvises til resultaterne via linket nedenfor.

http://www.orienteeringonline.net/Results.aspx?CompetitionID=202

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF