Søren og Ida Bobach vandt sidste afdeling ved Jættemilen


Efterårsvejret viste sig fra sin bedste side, da OK 73 for 51. Gang afviklede Jættemilen - i år i Tisvilde Hegn. Løbet var samtidig - som det efterhånden er tradition - afslutning på seniorranglisten, Trimtex Cup.

Før dagens løb kunne kun Ane Linde teoretisk true Maja Alms førerposition hos kvinderne og da Maja ikke startede, var Majas sejr en realitet, selvom sygdom holdt hende væk fra weekendens løb.

Men på pladserne bag skete der udskiftning i pladserne, da Ida Bobach atter leverde et verdensklasseløb og afviklede 14,2 km i Tisvilde Hegn på 80 minutter - klart under 6 min/km. "Jeg bommede lidt i starten og så, at de andre var med, men så kom jeg ind i et godt flyd og så ikke mere til de øvrige" fortalte Ida efter løbet. Ida fortalte endvidere, ar vintertræningen er godt i gang allerede.

"De andre" var i dag Lea Reime fra Farum OK, som leverede en ny fornem præstation og bare var 6 minutter efter Ida i den hurtige skov.

I herreklassen var det også kun teoretisk at Søren Bobach skulle kunne trues, men Søren så ingen grund til at overlade noget til tilfældighederne. "Jeg så, at Tue og Andreas havde en anden gaflong i første butterfly og valgte jeg at trykke lidt ekstra på og det gav bonus", fortalte Søren, der ligesom lillesster endte med at have omkring 6 minutters forspring til Rasmus Djurhuus, der erobrede dagens andenplads kort før Tue Lassen. Søren fortalte videre, at han træner intensivt i disse uger som led i et studieprojekt, som Tue Lassen p.t. genemfører. Og 2015-sæsonen starter tidligt for Søren, der er med på det danske hold ved World Cup-en på Tasmanien lige efter nytår.

Med dagens resultater endte Tue Lassen og Rasmus Djurhuus på de to pladser efter Søren i årets Trimtex Cup.

Tracking kan findes på www.tractrac.com - se under events.

Resultat af Jættemilen:

D 21
1. Ida Bobach, OK Pan Aarhus 1:20:28
2. Lea Reime, Farum OK 1:26:42
3. Louise Oram, Nydalens SK 1:31:01

H 21
1. Søren Bobach, OK Pan Aarhus 1:36:33
2. Rasmus Djurhuus, OK Pan Aarhus 1:42:11
3. Tue Lassen, Faaborg OK 1:43:05

Slutstillingen i TRIMTEX Cup 2014:

D 21
1. Maja Alm, OK HTF Haderslev, 580 point
2. Ida Bobach, OK Pan Aarhus, 570 point
3. Lea Reime, Farum OK, 570 point
4. Ane Linde, OK Pan Aarhus, 514 point
5. Helle Holm Clausen, OK Øst Birkerød, 514 point
Ved pointlighed vægtes antal førstepladser

H 21
1. Søren Bobach, OK Pan Aarhus 700 point
2. Tue Lassen, Faaborg OK, 634 point
3. Rasmus Djurhuus, OK Pan Aarhus, 602 point
4. Andreas Hougaard Boesen, OK Roskilde, 562 point
5. Ulrik Nielsen, Søllerød OK, 522 point

http://www.ok73.dk/loeb/jm2014/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt