Vandt WRE-løb foran Tove Alexandersson

OK – Skotterne valgte faktisk at blive i Storbritannien og beholdt også deres dronning og så er det måske også lidt respektløst at kåre en ny dronning af Skotland på Queen Elisabeths egen skotske residens, Balmoral. Men vi bliver aldrig trætte af at glæde os over gode danske resultater.

Og selvom det ”kun” var et WRE-løb, hvor Ida Bobach i dag besejrede World Cup vinderen Tove Alexandersson – og Ida også vandt den sidste World Cup afdeling for to uger siden – så var dette løb dog i landet, hvor næste års VM afholdes, så vi har vel lov til at kippe med flaget endnu en gang.

Marginalen til Tove på den hårde langdistance blev 49 sekunder – og det blev ikke mindre imponerende af, at Tove startede to minutter efter Ida og dermed havde muligheden for at se Ida foran, hvis Ida skulle have fået problemer i starten. Det gik omvendt. Allerede på langstrækket til post 2 taber Tove mere end to minutter til Ida og selvom Tove havde lidt højere fart sidst på banen, var Idas sejr aldrig i fare.

Mindre end to minutter efter Tove demonstrerede Maja Alm på fjerdepladsen, at hun ligeledes holder højt niveau, når banerne bliver lange og hårde i det skotske højland. Af stræktiderne kan man se, at det var først efter mere end en times løb, at Tove passerede Maja. Og yderligere 3½ minut efter Maja stemplede Emma Klingenberg ind på 7. pladsen.

Herreklassen havde et endnu stærkere startfelt og her sikrede Søren Bobach sig 8. pladsen, 4:28 efter den suveræne vinder, Daniel Hubmann fra Schweiz.

Nu rejser landsholdsløbere og EC-løbere hjem fra Skotland og forbereder sig til Smålandskavlen i næste weekend. Mon ikke der er chance for atter at se Ida og Maja i hovedroller der?

I dag arrangeredes også det traditionsrige norske langdistanceløb, Blodslitet, ved Frederiksstad i Norge. Med landsholdet i Skotland var der ikke danskere i toppen blandt de 1.650 deltagere der.

http://racethecastles.com

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt