Maja Alm og Tue Lassen nr 2, men 3 sek kan være lang tid!

Maja Alm kvalificerede sig som en meget sikker nr 2 i tiden 13,46 for de 3,9 km og kun 2 sek efter vinderen Judith Wyder, Schweiz – men hele 19 sek foran nr 3 finske Minna Kauppi. Emma Klingenberg blev nr 8 i tiden 14,18 og Stine Bagger Hagner nr 35 i tiden 15,28. Men landsholdsdebutanten, junioren Nicoline Klysner måtte sande, at der løbes stærkt hos seniorerne og tiden 15,44 var lige akkurat 3 sekunder for langsomt til at komme i A-finalen, da Nicoline blev nr 41.

Hos herrerne løb Tue Lassen en flot kvalifikation i tiden 14,22, hvor først den sidst startende Jonas Leandersson, Sverige, var hurtigere i tiden 14,13. Søren Bobach var kun 5 sek efter Tue og blev nr 6, og også her var 3 sek ”en evighed”, da Jakob Edsen blev nr 43 i tiden 15,14.

På mellemtiderne kan man se, at både Nicoline og Jakob var rigtigt godt med indtil de 2 sene langstræk, hvor begge ser ud til at sætte godt ½ min til – ærgerligt!!

Nu skal det blive spændende at se finalerne senere i eftermiddag, hvor både Maja og Tue altså starter næstsidst. Damerne starter kl 17,01 lokal tid – og 16,01 dansk tid; herrerne starter kl 17 dansk tid.

http://www.worldcupimatra2014.com/tulokset/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF