Dobbeltsejr til Signe Søes og Maja Alm på mellemdistancen

Så lykkedes det - og det var "the grand old lady", Signe Søes, der viste vejen. Som forudsagt ville hendes tidlige starttid få hende hurtigt og længe i spidsen - og det holdt stik! I virkeligheden var den eneste til bare at være i nærheden af hende i en god times tid, unge Ita Klingenberg, der også sluttede som en mere end godkendt nr 15.

Næste trussel var så også som forudsagt Maja Alm, og på gps-trackingen kunne man følge hvordan Maja løb både hurtigt og sikkert. Stærkt koncentreret og motiveret ovenpå 6.pladsen i sprint, viste Maja sit store potentiale og til slut nærmede hun sig signe mere og mere, men sluttede i mål kun 16 sek efter Signe.

Signe Søes må have haft en lang dag i målet, men må også have glædet sig efterhånden som de store konkurrenter kom i mål eller via mellemtider viste sig at være efter hende. På mellemtiderne kan man se, at på et tidspunkt ca halvvejs var Tove Alexandersson kun 1 sek efter hende - men på gps-trackingen kan man se, hvordan Tove laver fejl på både post 14 og 15, hvor hun ellers tidsmæssigt var 15-20 sek foran Maja. Og det indhentede hun aldrig! Til gengæld havde hun indhentet de foran startende Ida Bobach og Helena Jansson, der jo dermed havde løbet sig ud af konkurrencen om medaljer og podie. Ida bommede post 9 og 13 efter ellers at være startet rigtigt godt - og hun sluttede som nr 9.

Dvs Danmark fik guld og sølv, 3 i top 10 og 4 i top 15. Bedre end man kunne have forestillet sig!

Hos herrerne var det på ingen måde Danmarks dag!! Søren Bobach og Søren Schwartz Sørensen løb på nogle tilsyneladende ok tider, men her snød det jo at der var over 100 startende. De sluttede på samme tid, godt 4½ min efter vinderen, hvad der jo er noget under det forventede!
Helt galt gik det for Tue Lassen, som man på gps-trackingen kunne se storbommede post 8, hvor han blev indhentet med 4 min - og han sluttede ekstremt skuffet og skuffende langt nede.

Men en sådan dag gælder det bare om at glæde sig!

TIL LYKKE - DANMARK og Dansk Orientering!!!

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF