Låge nr 21: To pakker i kalenderen
| Administrator | Nyheder 2015
SM-weekend 21.-22. maj
Tisvilde Hegn OK afholder SM-weekend i 2016 som et dobbeltarrangement, omfattende
SM-stafet lørdag den 21. maj i Valby Hegn og
SM-lang søndag den 22. maj i Aggebo-Græsted Hegn.
Dermed er SM-stafet påny på banen, efter at dette traditionsrige arrangement slet ikke blev afholdt i 2015. Det er særligt at Valby Hegn er valgt til stafetten da underskoven ikke er særlig dominerende på denne tid af året.
Banelægning, stævneledelse og speakning varetages af særdeles erfarne kræfter, så vi ser frem til et kvalitetsarrangement med god stemning på stævnepladserne og klubbens sædvanlige velassorterede kiosk.
Velkommen til alle.
Indsendt af Svend Mortensen / THOK
JFM-Klassisk afholdes i 2016 i Linå Vesterskov
Linå Vesterskov er storkuperet med mange kurvedetaljer og et veludviklet stinet.Vegetationen består af både løv- og nåleskov med varieret gennemløbelighed.
Skoven er privatejet og, måske derfor, ikke så hyppigt benyttet til orienteringsløb. Der har dog tidligere været afholdt større stævner, senest DM-stafet i 2012.
Kortet bliver rekognosceret og rentegnet af Steen Frandsen i løbet af foråret 2016. Banelægger er Keld Hinge Krogsgård, og der er således garanti for spændende og udfordrende baner, på gode kort.
Vi glæder os til at se jer i skoven d 21 august.
Silkeborg Orienteringsklub
Indsendt af Anette Pind / Silkeborg OK