Søren Bobach, Andreas Boesen, Maja Alm og Cecilie Klysner løber med i eftermiddagens sprintfinale i Tjekkiet

Fire af de danske landsholdsløbere er med, når sprintfinalen ved europamesterskaberne i Tjekkiet løber af stablen søndag eftermiddag. Det står klart efter formiddagens sprintkvalifikation i værtsbyen Jeseník. Den bød på "klassisk" sprintterræn i byen med opløb omkring byens centrum.

Søren Bobach og Andreas Boesen er finaleklar hos herrerne, efter at de løb sig ind på henholdsvis femte- og 10. pladsen i hvert sit heat. Verdensmesteren på sprint, Maja Alm, kom sammen med Cecilie Klysner også sikkert i finalen - de satte sig på hver sin 12. plads i kvalifikationen.

Desværre blev der ikke plads til Tue Lassen og Magnus Dewett i A-finalen. Tue lagde hurtigt ud, men begik en fejl mod slutningen og var 11 sekunder fra en finaleplads - mens mesterskabsdebutanten Magnus havde 22 sekunder op til 17. pladsen i heatet, der havde indløst en finalebillet.

Eftermiddagens finaler løbes i mere kuperet sprintterræn på den anden side af Jeseník - herrerne lægger ud kl. 16, mens kvinderne tager hul på deres EM-finale kl. 16.53.

Det hele kan følges på arrangørnes hjemmeside - link herunder:

http://www.eoc2016.cz/en/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF