Det er næppe gået nogle juniorløberes næse forbi, men for en sikkerheds skyld: Der er Junior-VM i Danmark til sommer! Og i den anledning har Juniorgruppen et særligt tilbud til juniorer over hele landet.
I weekenden den 8.-10. marts er der kursus i Silkeborg, hvor træningerne løbes sammen med juniorlandsholdet. Dermed får alle juniorer en unik mulighed for at deltage i træninger i højeste kvalitet og for at vise deres kvaliteter frem inden den endelige udtagelse til verdensmesterskaberne i juli.
DOF's Venner er også vilde med turen, fordi de ser et potentiale i, at flere unge udvikler sig og får prøvet kræfter med eliteorientering. Derfor støtter de turen økonomisk, gennem deltagerbetalingen.