Hver dag frem mod jul åbner vi en låge i DOF's julekalender og ser frem mod en konkurrence eller arrangement i det kommende år.
Svendborg Orienteringsklub har fået lov til at presse hele tre løb ind bag dagens låge - Jysk Fynsk Mesterskab d. 17.-18. august, der løbes på Langeland.
JFM i 2019-udgaven begynder med stafet lørdag i Bræmlevænget og Mørkholm skov, og senere på lørdagen bliver der et sprintløb i Lohals by - og ligesom sidst, der var løb i Lohals er der fællesspisning på den lokale campingplads.
Om søndagen bliver der JFM lang i Stigtehaverne - og måske i Østre Prisskov, som der stadig ventes på skovtilladelse på.
Her i vintermånederne bliver der lagt baner på de nytegnede kort, der er så godt som færdige.
Svendborg OK deler i øvrigt opgaven rent mandskabsmæssigt med naboklubberne Faaborg OK og Odense OK.
JFM Stafets Facebookbegivenhed og JFM Lang Facebookbegivenhed