World Orienteering Day er hele orienteringsverdenens festdag, hvor alle klubber og forbund opfordres til at invitere nye og nysgerrige til at prøve kræfter med orienteringsporten. I 2016 deltog mere end 250.000 på World Orienteering Day, med deltagelse af alt fra Ida Bobach til egyptiske skolebørn, der aldrig havde hørt om sporten før.
I 2017 skal der endnu flere deltagere med. Konceptet er simpelt: hvis jeres klub allerede har en form for orienteringsaktivitet d. 24/5 2017, så få det registreret på World Orienteering Day’s hjemmeside. Hvis jeres klub ikke har en aktivitet, så lav et arrangement, hvor lokalmiljøet inviteres til at prøve, og registrér deltagelsen herfra på hjemmesiden.