Skip to main content

Ændringer i DOF’s reglementer

| Administrator | Nyheder 2016

Frist for forbedringsforslag 31. august.

Af Tage Andersen, Stævne- og Reglementsområdet

De to sæt DOF-regler (Fod-O og MTBO) har Hovedbestyrelsen besluttet at give mulighed for at revidere hvert andet år. Nye reglementer skal derfor kunne træde i kraft 1. januar 2017.

Forslag til ændringer fra klubber og medlemmer har været indkaldt i januar 2016 med en opfølgningsrunde i april og en efterfølgende diskussion på klubledermøder i NORD-, SYD- og ØST-kredsen i juni og dernæst vurdering i DOF’s udvalg for Stævne og Reglement samt MTBO.

Det samlede resultat indtil nu er vedhæftet nedenfor. Der vil være mulighed for at fremsende forbedringsforslag, MEN KUN TIL DE ALLEREDE INDKOMNE FORSLAG senest den 31. august 2016 til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., men pas på ikke bare at sende oplysningerne om de to DOF-reglementer til print. De fylder meget (op til 80 sider!!!)

Efter bearbejdelse af de indkomne forbedringsforslag vil ændringerne endnu en gang blive vurderet i de to DOF udvalg inden det færdige resultat sendes til DOF’s hovedbestyrelse (HB) til endelig vedtagelse med forventet ikrafttræden den 1.1.2017.

Ændringer for DOF’s Fod-O reglement fra 1.1.2017: http://www.do-f.dk/forbund/dok/regel/Aendringer_Fod-O-reglement_2017.pdf

Ændringer for DOF’s MTBO reglement fra 1.1.2017: http://www.do-f.dk/forbund/dok/regel/Aendringer_MTBO-reglement_2017.pdf