Maja vandt Danish Spring mellem
Maja Alm og Wojciech Kowalski vandt mellemdistancen til Danish Spring
Maja igen
Maja Alm gentog bedriften fra sidste år, og toppede sejren på sprinten op med en sejr på mellemdistancen. Men det holdt hårdt. Maja fortæller: ”Det var en teknisk udfordrende bane, og jeg fik lavet en del 10-15 sekunders bom. Så jeg vidste, at jeg skulle give den gas til sidst, da det kunne være meget tæt”. Og det var det. Maja vandt med blot 6 sekunder foran den finske landsholdsløber Marika Teini.
Der var nogle rigtig positive danske resultater lidt længere ned i resultatlisten. Signe Klinting imponerede med en flot 5. plads blot 2:39 min efter Maja – og førsteårs senior Miri Thrane Ødum sluttede som nr. 8 yderligere 45 sekunder efter.
Polsk sejr i herreklassen
I herreklassen løb den løbestærke polak Wojchiech Kowalski med sejren 14 sekunder foran svenske Johan Runesson. Det danske håb Søren Bobach sluttede på en flot 3. plads 1:31 min efter Kowalski. Det andet danske håb Tue Lassen udgik knap halvvejs i løbet. Jeg ved i skrivende stund ikke, om det skyldes en skade.
Så var der et meget glædeligt gensyn med Marius Thrane Ødum, der stillede op i første konkurrence på dansk grund i flere år, efter han har været ude med sygdom. Han havde kun planlagt at løbe 25 minutter hurtigt, og udgik derfor efter 25 minutters løb. Men han nåede at få vist, at der er ved at komme gang i kroppen igen.
Josefine Lind bedste junior pige
Dame juniorklassen blev igen i dag et opgør mellem Josefine Lind og Amanda Falck Weber. Det blev igen Josefine, der trak det længste strå, som hun har gjort det i de fleste opgør mellem de to piger i år. Igen var det med en snæver marginal – denne gang på 17 sekunder. Efter Amanda var der fire minutter ned til Caroline Finderup på tredjepladsen.
Carl Emil Schøier bedste danske herrejunior
I herre juniorklassen gentog norske Kasper Fosser gårsdagens sejr. Han havde et meget solidt forspring på 4:13 minutter ned til Carl Emil Schøier på andenpladsen. På de efterfølgende pladser fulgte Laurits Bidstrup Møller, norske Bjørn Anders Flågen og Lasse Fugmann Thamdrup.
I morgen afsluttes Danish Spring med
langdistance. Følg løbet live – og se resultater fra i dag på nedenstående hjemmeside.
http://www.danishspring.dk/da/resultat-medie-2016/