Åben U16 samling i December
Interesserede U16 løbere kan nu tilkendegive deres interesse
Første U16-samling for næste års H/D 15-16 løbere finder sted d. 4-6 december 2015 i Silkeborg. Samlingen afholdes som en introsamling, hvor der udtages et større antal løbere end vanligt. Formålet er at inspirere og motivere flest mulige unge løbere til at give sig i kast med eliteorientering, og samtidig give dem et indblik i hvilke krav og forventninger, der stilles hertil.
Som noget nyt i år skal løbere, der ønsker at blive udtaget til denne introsamling, udfylde en motivationstilkendegivelse, som sendes til U16-landstrænerne. Dette er gældende for både kommende første- og andenårs U16-løbere.
Motivationstilkendegivelsen vil sammen med løberens træningsdagbog, resultater og dialog med de respektive TC-trænere indgå i udtagelsen af løbere til introsamlingen.
Introsamlingen er for løbere fra årgang 2000 eller 2001, der har interesse for at få indblik i DOFs landsholdsarbejde, så er du en af dem, der engageret deltager i TC-træninger, udfylder træningsdagbog, samarbejder med en træner om din træning og udvikling og ikke mindst har lyst og vilje til udvikling og læring – alt sammen med det formål at blive en bedre orienteringsløber, så vil vi meget gerne modtage din motivationstilkendegivelse.
Det er ikke afgørende at du kan efterkomme alle ovenstående ting på nuværende tidspunkt – men du skal have lyst til at gøre dette på sigt. Det vigtigste er, at du har lyst og vilje til at ville udvikle dig som orienteringsløber, og synes at det er sjovt at træne og konkurrerer.s
Ved spørgsmål kan U16-landstrænerne kontaktes.
Jesper Stamp:
Anders Bachhausen:
http://landshold.do-f.dk/elite/Pdf/U16_2015_motivation_skema.docx