Efterårssæsonen starter onsdag d. 12. august i Bøndernes Hegn
SkovCup i Østkredsen er halvvejs gennem den 20. sæson og starter nu op efter sommerferien med et arrangement i Bøndernes Hegn med OK 73 som arrangør onsdag d. 12. august.
De efterfølgende fem onsdage er der SkovCup i Nordøstsjælland:
19/8: Tisvilde Hegn – Tisvilde Hegn OK
26/8: Bistrup Hegn – OK Øst
2/9: Farum Lillevang – Farum OK
9/9: Nyrup Hegn – Helsingør SOK
16/9: Egebjerg – Ballerup OK
Der forventes op i mod 200 børn plus deres forældre/bedsteforældre til hver afdeling af SkovCup.
Successen startede helt tilbage i 1996 under navnet "Børnekarrusellen", og arrangementet har lige siden været en årligt tilbagevendende begivenhed i Nordsjælland.
http://www.skovcup.dk