Skip to main content

DOF forlænger aftale med Løberen

| Administrator | Nyheder 2014

Løberen støtter også dansk orientering i 2015 og 2016

DOF og Løberen har netop indgået en ny 2-årig aftale for perioden 2015-2016, der betyder, at den danske juniorrangliste også i de kommende år bærer navnet ”Løberen League” og de bedste danske juniorløbere udstyres med sko fra Løberen.

DOF er meget glade for samarbejdet med Løberen, der er kendt for sin meget seriøse rådgivning ved køb af sko og øvrigt udstyr til såvel elite som motionister.

Hos Løberen siger Ebbe Møller Nielsen om aftalen:

”Løberen har valgt at forlænge vores aftale med DOF om sponsering af juniorranglisten ’Løberen League’, da vi også fremadrettet vil bidrage til det meget seriøse ungdomsarbejde, der sker i forbundet og rundt i klubberne. Vi ønsker ved vores støtte at bidrage til, at løberne får det rette fokus på deres udstyr og vigtigheden af, at det er rigtigt og passende til deres måde at løbe på og det underlag, de primært træner på. Vi glæder os til at følge dem i 2015!”

Besøg Løberens hjemmeside via linket herunder.

http://loberen.dk/