Skip to main content

EYOC i Makedonien rundet af med en flot 6. plads

| Administrator | Nyheder 2014

Fysisk og teknisk udfordrende stafet terræn i bjergene i Makedonien har givet de unge løbere gode internationale mesterskabserfaringer at bygge videre på

Af Charlotte Thrane

I H16 leverede alle de tre danske drenge gode stabile stafetløb. De lå hele stafetten igennem på 6. pladsen og kom i mål ca. 20 min efter det vindende hold. Holdet bestod af Rune Østergaard, Rasmus Damgaard og Laurits Bidstrup Møller, der efter løbet kunne hyldes for deres flotte 6. Plads. Alle tre lavede småfejl undervejs men formåede i vidt omfang at holde sig til deres plan og minimere deres fejl. Foran det danske hold var der en battle mellem Finland, Schweiz, Tjekkiet, Frankrig og Litahuen, som skiftedes til at lægge forrest i konkurrencen.

D 16 holdet bestod af Camilla Larsen, Ida Øbro og Agnes Nørgaard Kracht. Pigerne var udfordret i terrænet men specielt Agnes Nørgaard Kracht løb på sidste tur et rigtig flot løb, hvor hun formåede at overholde sine planer og turde tage de nødvendige stop. Hun tabte kun 2 min på sin tur og løb op med de bedste løbere. Holdet endte på en 11. Plads.

I D18 var der gennemgående hård konkurrence. De danske piger formåede ikke at leve helt op til de gode tekniske præstationer på langdistancen og havde en del bom. Holdet endte ca. 20 min efter det vindende hold fra Tjekkiet. Holdet bestod af Nikoline Tillingsøe, Caroline Finderup og Lise Termansen. 15-årige Lise Termansen havde kun mindre tidstab og formåede at holde flere af de bedste løbere bag sig. Der var spurtsejr om sølv og bronzepladsen, hvor Sverige lige nåede foran Polen.

Danmark kunne ikke stille hold i H 18, men havde deltagelse i mix-klassen. Her leverede unge Lasse Fugmann Thamdrup et fint løb på første tur.

Næste år er EYOC i Rumænien, hvor de kommende U16 og U18 løbere kan se frem til nye spændende konkurrencer i landsholdstøjet.

Resultater

D16 (20 gennemførende hold)
1.\tTjekkiet\t 79.36
2.\tFinland\t 82.36
3.\tRusland \t 84.26
….
11. Danmark\t108.44

H16 (22 gennemførende hold)
1.\tFinland\t 95.58
2.\tSchweiz\t 98.30
3.\tTjekkiet\t105.04

6. Danmark\t116.35

D18 (21 gennemførende hold)
1.\tTjekkiet\t106.36
2.\tSverige\t107.51
3.\tPolen\t\t107.52
….
14. Danmark\t126.55


http://eyoc2014.mk