Skip to main content

Naturløbet i Birkerød

| Administrator | Nyheder 2014

Godt 150 børn fra 5.klasse havde en dejlig dag i naturen

OK Øst med Ellis Sommer i spidsen stod for et rigtig fint Naturløb med poster i valgfri rækkefølge i Eskemose Skov og supersprint på Langedamsengen i Birkerød.

Det var rigtig dansk sommervejr, men heldigvis var regnbygerne lette og meget kortvarige, og det meste af tiden skinnede solen.

Det blev en af 5.klasserne fra Sjælsøskolen, der vandt klassekonkurrencen, men de havde også været i skoven i tirsdags på signaturjagt inspireret af det materiale, som alle klasser får tilsendt, når de tilmelder sig Naturløbene på Aktiv Rundt i Danmarks hjemmeside.

Naturløbene arrangeres af de lokale orienteringsklubber i samarbejde med Aktiv Rundt i Danmark og Nordea-fonden.

http://www.aktivrundti.dk/naturloebet/tilmelding