World Masters Orienteering Championships er i gang
Med mange danske kvalifikationer til mandagens sprintfinale
Sideløbende med, at vi glæder os over det "rigtige" danske landsholds overraskende sølvmedalje i stafetten ved World Games i Columbia, åbnes WMOC i Italien.
World Masters Orienteering Championships (WMOC) er årets sidste mesterskab i regi af det internationale orienteringsforbund, IOF. Den årlige styrkeprøve for veltrænede orienteringsløbere over 35 år afholdes i år i de italienske alper. Centrum er skisportsstedet Sestriere, der lagde faciliteter til de olympiske vinterlege i Torino i 2006. Vejret er fantastisk med 25+ grader i de 2000 meters højde, som byen ligger i.
WMOC følger et fast skema, der indledes med kvalifikation til sprintdistancen, sprint finale, så to kvalifikationsløb til lang distance og endelig finale på lang distance. Dog med enkelte hviledage ind imellem. I dag indledtes WMOC-ugen således med kvalifikation til sprint, som blev afholdt med spektakulær stævneplads umiddelbart neden for de olympiske skihopbakker i Progelato. Som altid med mange fine danske kvalifikationsresultater, der lover godt for morgendagens finale, der afholdes omkring stævnecenteret i Sestriere.
De største danske forhåbninger i morgen rettes mod de yngre klasser. Ikke mindst den forsvarende mester i H 40, Thomas Jensen, THOK - eliteudvagsformanden, der traditionen tro viser vejen mod topresultater. Et topresultat denne gang er dog ingen selvfølge, da Thomas har haft udfordringer med læggen den seneste måned. Men det lykkedes at blive klar og med et sikkert og vel gennemført kvalifikationsløb vandt Thomas sit kvalifikationsheat. I H 35 er der debut til Claus Hallingdal Bloch, OK PAN Århus. Claus huskes jo stadig for sin bronzemedalje på sprint ved WOC i Danmark i 2006 og kan ligesom Thomas stadig blande sig i seniorklassen i Danmark, men prøver altså nu også kræfter med WMOC. Claus kvalificerede sig sikkert til finalen med en 2. plads i heatet.
Her er en liste over de danske kvalifikationer til A-finalerne i morgen. Resultaterne samt starttiderne til finalen kan ses på arrangørernes hjemmeside.
Klasse\tNavn\t\tKlub\t
M 75\tJack Skrydstrup\tKOK
M 70\tArne Grøndahl\t\tSøllerød
M 70\tMogens Hansen\tOK Skærmen
M 70\tOle Svendsen\t\tOK Roskilde
M 70\tNiels Lyhne\t\tDanmix
M 70\tOlav Odgaard\t\tOdense OK
M 65\tKarl Kristian Terkildsen\tOK Gorm
M 65\tHans Christian Strib\tBallerup OK
M 65\tJanne Brunstedt\tOK Roskilde
M 65\tNiels Landsperg\tTHOK
M 60\tLeif E. Larsen\t\tTHOK
M 60\tKeld Johnsen\t\tTHOK
M 60\tJimmy Hoen\t\tBallerup
M 60\tJohn Tripax\t\tOK Roskilde
M 60\tKlaus Olsen\t\tTHOK
M 55\tOle Gadsbølle\t\tOK Esbjerg
M 55\tRolf Lund\t\tHSOK
M 55\tGregers Jørgensen\tBallerup
M 50\tHenrik Nielsen\t\tTHOK
M 50\tHenrik Albahn\t\tTHOK
M 50\tJes Mose Jensen\tAKIF
M 45\tTim Falck Weber\tTHOK
M 40\tJakob Landsperg\tTHOK
M 40\tThomas Jensen\tTHOK
M 35\tClaus Hallingdal Bloch\tOK Pan Århus
W 65\tMona Nørgaard\tOK PAN Århus
W 65\tAsta Terkelsen\t\tOK Gorm
W 60\tBirgit Olsen\t\tTHOK
W 50\tBente Madsen Johnsen\tTHOK
W 50\tMette Filskov\t\tOK Sorø
W 50\tAnnette Bonde\t\tBallerup OK
W 45\tMaria Douglas Stilling\tFIF Hillerød
W 45\tAnne Maarup\t\tFIF Hillerød
W 40\tTenna Nørgaard Landsperg\tTHOK
W 40\tMette Møller Nielsen\tAKIF
http://www.wmoc2013.it