Med 1791 fundne poster vandt Ringkøbing Skole suverænt 'Find Vej Skolemesterskabet'. 77 skoler gik trods lockout på jagt efter poster den 13. april.
Vinderen af 'Find Vej Skolemesterskabet' er fundet! Det blev Ringkøbing Skole, der fandt 1791 poster på 'Find vej i Danmark'-dagen. Stort tillykke!
Trods lærerlockouten fandt 77 skoler landet over alt lige fra 8 til de 1791 poster på dagen. Tusind tak til alle lærere, forældre og elever, der gav den gas trods konflikten. Ringkøbing Skole får overrakt et komplet orienteringssæt og leveret en gang SURPRISE underholdning på skolen i maj.
Det samlede deltagertal på 'Find vej i Danmark'-dagen blev i øvrigt 3.305. Dermed slog de danske orienteringsklubber tallet fra sidste år på 3.163 trods syv færre arrangementer i år. Det gennemsnitlige deltagerantal pr. event blev dermed 77.
http://www.facebook.com/findveji