Skip to main content

Låge nr 4: Skovcup 2013

| Administrator | Nyheder 2012

Orientering for børn og unge

Skov Cup er en serie orienteringsløb kun for børn. Siden 1996 er en række klubber gået sammen om at arrangere løb i de nordsjællandske skove. Vi startede i det små med kun et par løb hvert for- og efterår, som vi kaldte for Børnekarrusellen. Dengang havde de færreste klubber et aktivt ungdomsarbejde. Børnekarrusellen blev hurtigt populær som træning for de yngste børn i klubberne og et rigtig godt sted for "O-løbs børn" at mødes. Flere klubber meldte sig som arrangører, således at vi i mange år har kunnet tilbyde 6 løb hvert forår, afslutte forårssæsonen med en stor finale Grundlovsdag og efter skolernes sommerferie fortsætte med en efterårssæsonogså bestående af 6 løb.
 
Løbene afholdes hver onsdag eftermiddag med fri start i tidsrummet 16.30-17.45. Der er ingen tidtagning eller konkurrence til onsdagsløbene. 
 
Der tilbydes
     Bane 1: en afmærket børnebane (1 km.)
     Bane 2: en begynderbane (2 km.)
     Bane 3: en let bane (3 km.)
     Bane 4: en mellemsvær bane (4 km.).
Der er oftest også en kort sprintbane, hvor man kan prøve at bruge elektronisk tidtagningsudstyr.
 
Hvis man deltager i 4 af løbene får man en præmie ved det sidste løb. Finalen hvert år på Grundlovsdag er dog en rigtig konkurrence med brug af brystnumre, Sportident, speakning og både individuelle- og hold- præmier.
 
2013 sæsonen begynder onsdag d. 1. maj. Inden sæsonens start deler klubberne en folder ud med detaljer om skov, mødested, arrangørklubben mm.
De samme oplysninger og mere information findes på www.skovcup.dk
 
Indsendt af Betty Folino / FIF Hillerød Orientering
(Skov Cup logo er tegnet af Tenna Nørgaard Landsperg)

http://www.skovcup.dk