Skip to main content

Find vej i skolen – status og nyheder

| Administrator | Nyheder 2012

Klubberne har landet over taget godt i mod projektet

Ultimo marts 2012 er 25 Find vej i skolen projekter godkendt. En del af disse projekter indvies i forbindelse med Find vej i Danmark dagen lørdag d. 28. april 2012.

Der er i dag udsendt et nyhedsbrev til klubberne med status og nyheder fra Find vej i skolen projektet. Bl.a. kan nævnes aftale om indkøb af kompas-klassesæt hos Møller Sport med rabat, OCAD-skabeloner til korttegning i forbindelse med Find vej i skolen, og ikke mindst en aftale med Aktiv Rundt i Danmark om samarbejde omkring udarbejdelse af lærerinspirations- og undervisningsmateriale i forbindelse med projektet.

Aktiv Rundt i Danmark (UC Syd og Arla) har en stor viden indenfor pædagogik og sundhed, som vil styrke Find vej i skolen projektet ikke mindst tværfagligt. Samarbejdet med Aktiv Rundt i Danmark skal ses som en naturlig forlængelse af de seneste års samarbejde indenfor skole-orientering i form af Naturløbene, som i 2011 havde knapt 7.500 skoleelever som deltagere landet over.

Naturvejleder Anne Marie Kamilles (Find vej PLUS) vil i samarbejde med UC Syd stå for udarbejdelsen af inspirations og undervisningsmaterialet, som løbende vil blive gjort tilgængeligt de kommende år.

http://buu.do-f.dk/log/subpages/Find_vej_i_skolen_marts2012.pdf