Ny skovaftale med Naturstyrelsen
Igennem 2010 har DOF forhandlet med Skov og Naturstyrelsen, og nu ligger der en ny aftale klar.
Skov og Naturstyrelsen er pr. 31/12 2010 nedlagt og lagt ind under en nyoprettet styrelse - Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen er en del af Miljøministeriet og gennemfører regeringens politik på natur- og miljøområdet. Det er Naturstyrelsens opgave at skabe rammen for mennesker og natur i by og på land. Naturstyrelsen er landsdækkende med en stærk lokal repræsentation, som sikrer, at opgaverne løses med fokus på lokale ønsker og behov.
Denne omstillingsproces styrelsen har været igennem har betydet, at vi først i januar har kunne forhandle aftalen færdig. DOF har haft et godt samarbejde med Skov og Naturstyrelsen/ Naturstyrelsen igennem arbejdet med aftalen, og der er stor gensidig respekt.
I forhold til den tidligere aftale, er der foretaget en del ændringer især i relation til måden vi ansøger om skovtilladelser på, da der siden den seneste aftale er blevet oprettet et web-bookingssystem.
I forhold til meddelelsesløb, så er deltagerantallet hævet fra 125 til 150 deltagere. Det er også fastslået, at naturzoner max. må udgøre 10 % af arealet. Det er meget vigtigt, at DOF fastholder denne grænse, og kun i særlige tilfælde accepterer højere procentsatser.
Det er også fastlagt, at DOF skal fremsende en langtidsterminsliste med en tidshorisont på 8 år med en liste over de skovområder vi måtte ønske at anvende til store arrangementer - dette for at sikre vores adgang i de attraktive skovområder. Herunder også B-skovene.
Den seneste aftale er fra 2002 og den nye aftale løber over minimum 6 år
På skovkontaktseminariet lørdag den 22/1 i Odense vil aftalen blive gennemgået.
Spørgsmål vedr. ovenstående kan rettets til:
Direktør Mads Ingvardsen,
OPDATERET 2/2020 - De to gældende aftaler på området findes her.