Reglementet for 2011 til debat.
Sidste frist for afgivelse af svar omkirng reglementet er den 23.august.
Ved udløbet af den første frist for indlevering af kommentarer og ændringsforslag til stævnereglementet havde DOF modtaget 26 ændringsforslag fra medlemmerne, mens 53 ændringsforslag var modtaget via Østkredsens hjemmeside, eller i alt ca. 70 bidrag.
Østkredsen har åbnet et debatforum, hvor man kommenterer på den enkelte paragraf i reglementet. En række forslag er primært af redaktionel karakter. I betragtning af reglementets unge alder vil ændringsforslag af denne karakter kun blive fremmet, hvis der er tale om ”åbenbar” forbedring af reglementsteksten.
De forslag, som har egentlig substantiel karakter, samler sig primært omkring følgende emner/paragraffer:
4.1.1. Startret i Danmarks- eller Forbundsmesterskaber
Skal begrænsningen for udenlandske løberes mulighed for at deltage i nationale mesterskaber fremover alene gælde for eliteklasserne, eller skal den eventuelt helt bortfalde?
4.1.4., 4.2.2., 5.1.7. Tilmelding
Der er stillet forslag om, at tilmeldingsfristen, som i dag udløber fredag kl. 19.00, skal ændres til at udløbe kl. 24.00.
4.1.2.2. Nationale mesterskabsklasser
Flere medlemmer har stillet forslag om oprettelse af flere klasser for de ”ældre damer”. Eventuel fuld klassemæssig ligestilling mellem herrer og damer.
Desuden er der stillet forslag om justering af ungdomsklasserne og ændringer af målestoksforhold i enkelte klasser.
4.1.9. Medaljer
I forlængelse af den diskussion, som har fundet sted i det seneste års tid, om uddeling af alle medaljer, uanset antallet af deltagere i den enkelte klasse, er der ikke uventet fremkommet flere forslag om ophævelse af den begrænsning, som blev indsat i reglement 2009.
5.1. Danmarksturneringen
Gunnar Grue-Sørensen, Tisvilde Hegn OK, har udarbejdet et omfattende ændringsforslag til pointberegningen ved divisionsmatcherne.
Østkredsen har som nævnt på sin hjemmeside åbnet et debatforum, som er uhyre brugervenligt og samtidig sikrer en åbenhed omkring de fremsatte forslag og forløbet af revisionsprocessen. Der er lagt et link herunder til dette debatforum, som vi opfordrer alle medlemmer til at anvende. Naturligvis vil ændringsforslag og kommentarer, der fremsendes til DOF på normal vis, også indgå i revisionsarbejdet.
Deadline for ændringsforslag og kommentarer til reglement 2009 udløber mandag den 23. august 2010. Der vil ikke blive taget hensyn til bidrag modtaget efter denne dato.
Efter den 23.august vil PLAN-udvalget behandle de samlede bidrag.
Såfremt du har lyst til at deltage i arbejdet med revisionen af reglementet, så kontakt PLAN-udvalget på
Kommentarer kan indskrives på:
http://ostkredsen.dk/dofreglement/doku.php
Planen for arbejdet med reglementet:
http://plan.do-f.dk/log/subpages/Plan_revision_reglement.pdf
http://ostkredsen.dk/dofreglement/doku.php