Du kan stadig nå at melde dig til eXtrem Maraton, der løber af stablen i skovene omkring Silkeborg den 29.-30. maj. Løbet strækker sig over 2 dage med hhv. 35, 50 eller 70 km orienteringsløb. Det er 9. gang, stævnet afvikles, og som noget nyt i år kan du også prøve 42 km med GPS.
Orienteringsløbere plejer at klare sig godt blandt de ca. 400 deltagere, og en række o-løbere har allerede tilmeldt sig. Det kan du også gøre på hjemmesiden, og her kan du også læse mere om stævnecentrum og tider. Har du ikke mod på at tage udfordringen op, kan du jo tage til Søhøjlandet og klappe dine klubkammerater godt i mål.
http://www.extremmaraton.dk