Helsingør Kommune støtter aktivt Familieorientering.dk
Græsrodsprojektet "Familieorientering.dk", der startede op i foråret 2009 på initiativ af Minna Warthoe og Torben Seir fra HSOK, trives og udvikles fortsat.
En række Nordsjællandske klubber bakker op om den fælles portal for rekrutterings-arrangementer rettet mod hele familien.
Projektgruppen arbejder for tiden med udformning af fælles informationsfolder og logo, opdatering af hjemmeside og fælles terminsliste.
Der vil således være mulighed for Familieorientering i Nordsjælland hele foråret fra marts til juni 2010.
Det er tanken, at klubber fra hele landet på længere sigt kan få deres familie-rekrutterings-arrangementer med i portalen til fælles bedste.
Helsingør Kommune har fået øjnene op for Familieorientering.dk's kvaliteter og støtter aktivt projektet lokalt såvel økonomisk som praktisk - se Helsingør Kommunes pressemeddelelse herunder.
http://bredde.do-f.dk/log/subpages/pressemeddelelse_HSOK.pdf