Grundet divisionsmatch i østkredsen ændres mødeplanen for repræsentantskabsmødet.
Hovedbestyrelsen besluttede på sit møde den 21. januar at ændre på planerne for forbundets repræsentantskabsmøde, der allerede sidste år blev fastlagt som et 2-dages møde i dagene 6-7. marts 2010.
Uheldigvis er der efterfølgende lagt en divisionsmatch i Østkredsen for 2. 3. og 4. division søndag den 7. marts. Sammenfaldet rammer 12 sjællandske klubber. Forsøg på at flytte løbet har ikke været muligt.
I konsekvens heraf har hovedbestyrelsen besluttet at ændre repræsentantskabsmødet til et 1-dages møde, der finder sted lørdag, den 6. marts 2010 i tidsrummet kl. 10.00 til ca. 20.00.
Helge Søgaard
forbundsformand