Skip to main content

To dage til World Games i orienteringsløb

| Administrator | Nyheder 2009

Til ”OL” for ikke OL-discipliner stiller Danmark med et stærkt hold.

Danmark har sendt et godt hold til World Games i Kaohsiung, Taiwan. World Games er OL for de discipliner der endnu ikke er optaget på det olympiske program, og idag ankom det danske hold til Taiwan. På damesiden stiller Danmark med Signe Søes og Maja Alm og hos herrerne stiller Danmark med Rasmus Søes og med Mikkel Lund. \t
Programmet er følgende:
Fredag 17. juli, sprintdistance (fra 08:00 dansk tid)
Lørdag den. 18. juli, mellemdistance (fra 6:30 dansk tid)
Søndag den 19. juli, stafet ( fra 08:00 dansk tid)

Konkurrencerne
Konkurrencerne går i park og bynære områder. Disciplinerne er sprint, mellemdistance og en mix-stafet. På alle distancer har Danmark muligheder for gode resultater. Det lidt specielle ved konkurrenceformerne er, at de går i bynære områder, hvilket gør, at spredningen mellem løberne formodentligt ikke bliver stor, hvilket kan give overraskende resultater.
Specielt er de danske chancer gode på mix-stafetten. Denne består af to damer og to herrer. Startrækkefølgen til søndagens stafet er følgende:
1.\ttur: Mikkel Lund (Fåborg OK)
2.\ttur: Maja Alm (Haderslev)
3.\ttur. Rasmus Søes (Farum OK)
4.\ttur. Signe Søes. (OK PAN Århus)

Følg med under konkurrencerne på linket herunder.

http://www.worldgames2009.tw/wg2009/eng/sports.php?sn=33