Det blev ikke til nogen danske medaljer, da NOC-langdistancen i dag blev afviklet tæt ved byen Salo i Finland. De danskere der var tættest på en medalje var Ida Bobach i D20-klassen (1.59 min efter bronzen) og Signe Søes (2.24 min efter bronzen) Der var yderligere 2 danskere i top-10: Søren Bobach: 7.plads i H20 og Signe Klinting: 7. plads i D20.
I herreklassen blev Tue Lassen bedst placerede dansker på 38. pladsen tæt fulgt af Rasmus Søes og Emil Folino. Dagens vindere blev: D20: Anna Forsberg, Sverige H20: Gustav Bergmann, Sverige D21: Minna Kauppi, Finland H21: Daniel Hubmann, Schweiz Fotos af samtlige danske løbere i aktion samt guldvinderne kan ses her: http://picasaweb.google.dk/tutzon/NOCLang2009#
I morgen løbes der stafet med udgangspunkt fra samme stævneplads som i dag.