Skip to main content

Søes nr. 2 i World Ranking Event i Portugal

| Administrator | Nyheder 2009

Danske topresultater i Portugal

Der blev i dag løbet om vigtige point til Verdensranglisten i orientering. Terrænet var barskt og med gode tekniske og fysiske udfordringer. De store stigninger på banerne gav et klart fingerpeg om hvem der allerede nu er i form til den kommende orienteringssæson.

Verdensstjernen og den mangedobbelte VM-guld vinder Simon Niggli fra Schweiz var hurtigst i bakkerne og henviste danske Signe Søes til en andenplads. Signe var godt tilfreds med hendes løb, som trods et par småfejl absolut var godkendt. I etapeløbet, som dagens konkurrence var en del af, ligger Signe klart i spidsen i den samlede stilling efter 2-etaper.

Hos herrerne fik unge Rasmus Thrane Hansen en fornem debut i et World Ranking løb med en 5. plads i det 163 mand store startfelt. Rasmus fortalte efter hans løb, at han var tilfreds og kun havde lavet få fejl med et samlet tidstab på under 3 minutter.

Resultater

Damer\t12.400 meter\t27 poster\t470 m stigning

1\tSimone Niggli\t\tSchweiz\t\t1:20:42
2\tSigne Søes \t\tDanmark\t\t1:22:04
3\tVroni Konig-Salmi\tSchweiz\t\t1:22:08
10\tSigne Klinting \tDanmark\t\t1:36:46
12 \tMaja Alm\t\tDanmark\t\t1:36:58

Herrer\t16.400 meter\t32 poster\t605 m stigning

1 \tMatthias Merz\t\tSchweiz\t\t1:23:28
2\tMarc Lauenstein\t\tSchweiz\t\t1:28:50
3\tBaptiste Rollier\tSchweiz\t\t1:29:42
5\tRasmus Thrane Hansen\tDanmark\t\t1:32:54

Link til Verdensranglisten: http://www.6prog.org/iof/wre_home~.htm

Yderligere resultater og info via link herunder.

http://www.cpoc.pt/eventos.php?ev=pom2009_en