COWI MapInfo Konference
Orientering i centrum for 130 beslutningstagere hos de offentlige og private virksomheder.
Da vi indgik vores partnerskabsaftale med COWI var det en del af aftalen, at Dansk Orienterings-Forbund hvert år skal stå til rådighed for COWI og medvirke i event med vores ekspertise og erfaringer.
I 2008 blev vores del af aftalen opfyldt i går, da Kortsupervisor Flemming Nørgaard og undertegnede deltog som oplægsholdere i COWI MapInfo Konference på Kursusstedet Kolding Fjord.
Det startede kl. 07.00 med morgenmotion som et tilbud til de friske og morgenduelige, som der var over 40 af. Kolding OK lagde kort og poster til en overskuelig bane, som man kunne løbe eller gå.
Kl. 13.00 fik deltagerne så en kort introduktion til orientering som idrætsgren, forbundets opbygning og ikke mindst en præsentation af projektet – Poster i skoven. Det sidste særligt af hensyn til de mange repræsentanter fra kommunerne, der deltog enten fordi de er beskæftiget med natur, miljø og planlægning i kommunerne eller fordi et tema på konferencen var ”kort og sundhed”.
Herefter to Flemming over og fortalte om vores korttegning gennem 40 år med vægt på de nye digitale grundmaterialer, som er resultatet af aftalen med COWI.
De første interessante kontakter til vigtige beslutningstagere i de nye kommuner blev allerede skabt i forgang til mødelokalet lige efter vores oplæg. Her havde vi lavet en lille udstilling og fremlagt orienteringskort og foldere, som der blev taget godt fra på.
COWI aftalen er ikke bare en succes – Den er en kæmpesucces! – Tak for det COWI.
Læs mere om COWI MapInfo Konference via link -
http://www.cowi.dk/menu/events/eventsarchive/Pages/cowimapinfokonference2008.aspx