Sundhed er kodeordet i Horsens OK's nye samarbejde med Horsens Kommune
Horsens Orienteringsklub indbyder i samarbejde med Horsens Kommune - og med støtte fra DIF, DGI Sydøstjylland og Foreningen Energi Horsens - til "Sund idræt i byen".
Det er et tilbud om en spændende gang tur-orientering i byens grønne områder. Der er to meget lette ruter at vælge imellem på 2 og 3 km.
Arrangementerne afvikles tre gange i september - alle gange hverdage mellem kl. 13 og 18. Det er naturligvis gratis at deltage og der er lodtrækningspræmier.
Ideen til Sund idræt i byen kommer fra Horsens OK, og Horsens Kommune var straks med på at indgå i samarbejdet om at udnytte byens rum til at give borgerne mulighed for en sund oplevelse.
Efter afviklingen af arrangementerne opstilles der som et led i projekt "Poster i Skoven" faste poster i Bygholm Park og ved Nørrestrand.
http://www.horsensok.dk/nyheder.php?headline_id=982