Skip to main content

Sort dag for Signe Søes ved EM

| Administrator | Nyheder 2008

Signe sprang en post over og blev disket

Våd forestilling i dybe moser med åbent vand og dertil en manglende post – Signe havde en rigtig skidt oplevelse af finalen i langdistance her onsdag eftermiddag.

”Det var bare ikke sjovt – der var fyldt med moser med åbent vand og jeg fik aldrig tingene til at køre i dag” sagde en knust Signe lige efter konkurrencen. Signe startede med et tidstab allerede på første kontrol og lå da også 5 minutter efter de hurtigste halvvejs på ruten.

Lige efter publikumspassagen lavede Signe en fatal fejl, da hun overså post 20 på løbskortet og således løb direkte fra post 19 til post 21. Signe opdagede ikke fejlen og blev diskvalificeret. Havde Signe ikke lavet ”glemt” post 20 var hun endt på en placering omkring nr. 12. Signe er meget bedre en dette resultat lige nu. Dagens præstation er fortid og Signe kommer forhåbentlig igen allerede på fredag, når der skal løbes mellemdistance.

Vinder hos damerne blev Anne Margrethe Hausken fra Norge, som også vandt mandagens sprint. Tatiana Ryabkina, Rusland vandt sølv og bronzen gik til Emma Engstrand fra Sverige.

Hos herrerne var 30 årige Rune Olsen hårdt presset af det krævende terræn og måtte tage til takke med en placering som nr. 46. Vinder blev russeren Dmitriy Tsvetkov som hentede Rune med 16 minutter på vej til sidste post. Sølv gik til schweizeren Daniel Hubmann og Sverige vandt bronze med Emil Wingstedt.


Link til resultater, billeder med mere herunder.

http://www.eoc2008.lv/