Skip to main content

Nyt fra kortfronten

| Administrator | Nyheder 2008

3 nye tilbud om uddannelse i de nye grundmaterialer...

Kortsupervisor Flemming Nørgaard, fortæller:

"Bemærk først og fremmest kurserne i anvendelse og håndteringen af det nye grundkort i slutningen af maj. Se indbydelserne i O-service og via link på kortudvalgets hjemmeside.

Status er iøvrigt:

Næste bestilling af laserkurver bliver i slutningen af maj. Går man i klubben og spekulerer på anskaffelse af digitalt grundmateriale er det tiden at forberede en bestilling.

En opdateret liste over alle de skove hvor der er fremstillet en fotogrametrisk udtegning ligger nu på nettet. Det er således at de fleste grundmaterialer og o-kort baseret på fotogrammetrisk materiale kan tilpasses Det Digitale Grundkort med ret stor nøjagtighed. Det er dermed et godt supplement til grundkortet.

Jens Sørensen har udarbejdet en oversættelse og tillempelse til dansk af det sweitsiske hjælpeprogram, MapStudio, for Adobe Illustrator. Det kan rekvireres hos kortsuperviseren.

Der har i foråret været afholdt en række kurser udover seminarerne om "Det Digitale Grundkort" i januar.

Et OCAD rentegningskursus i Nord og Syd med Hans Jocumsen som instruktør var rigtig godt besøgt og trak henholdsvis 15 og 14 deltagere.

Michael Dickenson arangerede rekognosceringskursus for Vestjysk OK og Herning OK den 15. Marts med 15 deltagere.

Lørdag den 5. April arrangeredes et Illustrator rentegningsseminar med 6 deltagere på Silistria og endelig afholdt FIF Hillerød et to dages korttegningskursus for klubbens eliteløbere med Troels Christiansen som instruktør den 18-19 april. Flemming kom forbi, som det ses på billedet på kortudvalgets hjemmeside, med nogle gode råd.


Læs mere om det nye tilbud om seminar på kortudvalgets hjemmeside via link herunder.

http://kort.do-f.dk/