Maja Alm & Søren Bobach vandt den svenske juniorcup
De danske juniorer satte svenskerne på plads, ved søndagens svenske junior ranglisteløb i Uddevalla. Her små 3 måneder før junior-VM i Göteborg viser de danske juniorer, at de mener det alvorligt, når de siger, at de satser på guldmedaljer til Danmark!
Maja Alm & Søren Bobach tog sig af førstepladserne i henholdsvis D20 og H20 - en fantastisk flot præstation af dem begge i den hårde konkurrence.