Dansk EM guld i Sprint
Lasse Brun Pedersen tog idag den første internationale medalje til Danmark i MTB-O - og den var endda af guld....
Lasse Brun Pedersen vandt i dag sprinten ved MTB-O EC i Toscana.
Fra EM-landsholdet i Toscana har vi modtaget denne nyhed:
"Lasse Brun Pedersen oversprintede alle og kom som eneste mand under 20 min på sprint distancen ved europamesterskaberne i MTB-O i Italien. Ifølge mesteren selv ..."ramte han helt rigtigt ind i alle poster og gav den fuld gas resten af vejen!"
Søren Strunge havde et knap så optimalt løb, og bommede små 3 min. Søren måtte tage til takke med en 22. plads. Torbjørn Gasbjerg fik defekt, da han ødelagde geardroppet ved et styrt.
Hos damerne kørte debutanten Henriette Jørgensen et super løb og kom ind på en flot 18 plads. i 27.20 Anne-Mette Nørregaard havde også et styrt nogenlunde samme sted som Torbjørn, men kom ind på en 24.plads i tiden 29.04.
Pernille Brunstedt bommede i det meget kuperede terræn og blev nr. 36 i tiden 32.57.
Terrænet var meget kuperet, stierne lerede så det var en teknisk svær sprint. Vejret var varmt men desværre regnede det en del, hvilket gjorde nedkørslerne meget krævende for danskerne.
Lasse ser fremad på de næste dages opgaver med optimisme og lover sammen med de øvrige på det danske landshold at give den gas på morgendagens mellemdistance."
Den endelige resultatliste er endnu ikke offentliggjort på arrangørernes noget mangelfulde hjemmeside, men vi kan allerede nu opstille dagens resultater efter telefonisk kontakt til holdleder Jesper Damgaard.
Herrer:
1. Lasse Brun Pedersen DEN - 19:53
2. Andreas Rief AUT - 20:10
3. Jaroslav Rygl CZE - 20:14
21. Søren Strunge DEN - 22.38
DNF Torbjørn Gasbjerg -
Damer
1. Ksenia Tchernykh RUS - 23:28
2. Anna Ustinova RUS - 23:55
3. Anna Füzy HUN - 24.32
18. Henriette Jørgensen DEN - 27:20
24. Anne-Mette Nørregaard DEN - 29:04
36. Pernille Brunstedt DEN - 32:57
http://www.ecmtbo2007.org/