Skip to main content

Troels gør en forskel

| Administrator | Nyheder 2007

DIF's pris

Jesper Kappel på Allerød Nyt fortæller til INFOMEDIA:

En god ide. Masser af gåpåmod. Masser af viljestyrke, arbejdsomhed, udholdenhed og koncentration. De ting er med til at give en guldmedalje til nogle af sportens bagmænd i Allerød

Guldmedalje Danmarks Idræts - Forbunds pris "Du gør en forskel" går til to lokale allerødborgere. Det er de to bagmænd bag Klassekampen, der får prisen, som er på 5.000 kroner. Derudover får de to også et diplom.

De to bagmænd hedder Troels Bent Hansen, formand for Lillerød Orienteringsklub og Michael Vogel, formand for Allerød Atletik og Motion. I 2002 da Lillerød Idrætsforening fyldte 75 år, skabte de

Klassekampen, som går ud på, at alle de skoleklasser i Allerød Kommune, der vil være med, konkurrerer mod hinanden i forskellige sportsgrene. Alle deltagere får en T-shirt i en farve, der passer til klassetrinet.

Sportsgrenene er meget forskellige. Om morgenen er der svømning i svømmehallen, og senere går det løs på stadion med fodbold, atletik, basketball, tennis og mange andre øvelser. Når konkurrencerne er slut, tæller man points sammen, så man kan finde den "Sejeste klasse i Allerød" på hvert klassetrin. Derudover bliver de enkelte skolers points talt sammen, så man også kan udråbe den "Sejeste skole i kommunen".

Det første år var der 800 deltagere, og "Klassekampen" var en succes lige fra starten. I 2006 var der 1100 deltagere fra samtlige skoler i Allerød Kommune.

Denne succes er skabt, fordi de to prismodtagere Troels Bent Hansen og Michael Vogel har været i stand til at opbygge en stærk organisation, hvor de for eksempel har formået at få forældre til at deltage i arbejdet med at forberede den årlige "Klassekamp". I dag består styregruppen også af folk uden for LIF´s rækker.


Vi ønsker et fortjent tillykke herfra og beder Jer alle om huske at at sende en anmeldelse af Jeres skoleorienteringsarrangement til SkoleSprinten.

http://www.skolesprinten.dk/